Højde/vægt/år:
183 cm / 75 kg / 1969

Beskæftigelse:
Uddannet elektriker og bygningskonstruktør.
Arbejder som byggesagsbehandler i Halsnæs Kommune.

Baggrund
Har altid haft sport som en vigtig del af mit liv. I mine helt unge dage slog jeg mine folder som badmintonspiller i Amager Badminton Klub i en del år. I løbet af 80′erne blev jeg bidt af cykelsporten og begyndte at køre landevejscykling i Amager Cykle Ring. Kørte der i en 5-6 år, dog uden den helt store succes.
I 1. halvdel af 90′erne kom studier og efterfølgende arbejde til at fylde meget, og sporten gled lidt i baggrunden. Begyndte dog at løbetræne lidt og fik hurtigt et mål som hed maraton. Fik løbet en del 1/2 maraton i hæderlige tider, men et ødelagt knæ satte desværre en stopper for min løbekarriere. Vendte i starten af 2000 tilbage til landevejscykling på motionsplan. Blev medstifter af en lille motionsklub . Her var der også et par “drenge” som kørte mtb. Klubben eksisterede desværre kun i 3 år, men jeg fortsatte med at køre landevej på egen hånd og kørte blandt andet Sjælland Rundt. Men der skulle kun en enkelt tur på mtb til, med en klubkammerat så var jeg hooked. Turen fandt sted en kold og smattet januardag i 2007 og jeg har kørt mtb lige siden. Kan ikke forestille mig at dyrke nogen anden form for sport! Elsker simpelthen kombinationen af leg, seriøs træning, meditation, teknik, naturoplevelse, velvære, spænding og muligheden for hele tiden at forbedre sig. Og så er der jo også rig muligheden for at erhverve sig noget lækket lir, ej at forglemme. Sidst men ikke mindst er der hele konkurrencemomentet som er med til at give det en ekstra dimension. Atmosfæren til løbene er super hyggelig og laidback, selvom der gives gas og konkurreres voldsomt i sporet.
I begyndelsen kørte jeg bare for sjov, men blev mere og mere seriøs. I 2010 trænede jeg efter et struktureret træningsprogram og det hele kulminerede i november 2010 med en 3. plads i Fallrace i Tisvilde Hegn.

Træning
Jeg træner i gennemsnit 5-8 timer om ugen. Træningen består af en kombination af udholdenhedstræning og intervaltræning og foregår både i skoven og på hometrainer.

Målsætning
At få bygget formen op gennem resten af 2011 og deltage i Vintercuppen samt enkeltafdelinger i Slushcup.
I 2012 er målsætningen en samlet top 100 i Dustcup og samlet top 30-40 i H40, H12-Solo top 25 samt at gennemføre Nordic24-Solo. Derudover vil jeg køre så mange løb som det er muligt fx. MTB Challenge, Hotcupafdelinger, MTB Marathon, Gribben, Fallrace og lignende.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by WP Symposium - Social Networking for WordPress v11.11.12